Log ind
Leksika
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Parthenontemplet et kunstværk

De fleste bliver slået og betaget af Parthenons fremtoning, når de træder ud fra Propylæerne og ind på Akropolis. Templet ligger som en gigantisk marmorskulptur, som ved sine proportioner, ved den let gyldne marmors stoflige virkninger og ved hvert elements skulpturelle former kan ses som et abstrakt kunstværk i marmor midt i landskabets omgivende rum, indrammet af slettens bjerge.

Et tempel så naturligt som havets former

Den berømte schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier forsøgte i 1924 at give udtryk for Parthenons betagende virkning. Han beskrev i begejstrede, poetiske vendinger det skulpturelle udtryk, som han mente havde en æstetisk og funktionel enkelhed, der i sin abstraktion var så naturlig som bjergenes og havets varierede former. Det lyder ikke helt forkert, men andre har måske andre forklaringer på bygningens stærke kunstneriske virkning.

Det er svært at analysere, hvad der gør et værk til et kunstværk ud over gennemsnittet, men i Parthenons tilfælde kan man måske ved en analysere se, hvilke virkemidler arkitekten, billedhuggerne og arbejderne har arbejdet med. Præcise opmålinger viser nemlig, at den tilsyneladende meget regelrette, simple arkitektur langt fra er simpel og regelret. Der er næsten ingen lige og rette linjer i bygningen. Alting kurver, buer og hælder væk fra det umiddelbart forventelige. Således kurver hele platformen opad, ca. 12 cm på langsiderne og 6 cm på kortsiderne. Søjlernes midterakser hælder ca. 7 cm ind mod bygningens midte og gør bygningen ganske svagt pyramideformet. Søjlernes sider beskriver ikke rette linjer, men buer en anelse udad – ca. 2 cm over søjlens længde på godt 10 meter.

Alt dette har klart medvirket til at give bygningen dens spændstige, organiske præg på trods af, at arkitekturen ved første øjekast synes meget simpel og regelret.

Et meget dyrt tempel

I sin helhed fremtræder Parthenon som dorisk arkitektur: alvorlig, streng, enkel og næsten uden pynt. Man tilstræbte en enkelthed for at opnå et særligt kunstnerisk udtryk, men bestemt ikke af økonomiske grunde. Bygningens små, næsten umærkelige afvigelser fra det lige og regelrette har nemlig været ekstremt fordyrende. Således må platformens opadbuede kurvatur have kompliceret og fordyret byggeriet i uhyrlig grad. Hver søjle skulle nemlig på grund af dette tilpasses individuelt til gulvets hældningsgrad lige der, hvor den skulle stå. Og da kurvaturen blev gentaget i arkitraven og frisen oven på søjlerne, har hvert enkelt søjlekapitæl skullet hugges lidt skævt på en måde, så det passede både til hældningsgraden i den pågældende del af bygningen og til søjlens svage hældning indad.

Det kan virke forbavsende, at athenerne stemte for at bruge så store summer på den slags optiske finesser. Og det er ikke mindre forbavsende, at der var kunstnere og arkitekter, der kunne udtænke dem, og at der fandtes så fremragende marmorarbejdere, der kunne føre dem ud i livet. 
Parthenons arkitekt Iktinos er en af de afgørende personligheder i den græske arkitektur. Man kan måske komme lidt tættere på ham og hans originalitet i et af hans senere værker: det meget omdiskuterede Apollontempel i Bassae.