Log ind
Opslagsværker
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Catul

Catul (87/84-54 f. Kr.) var en romersk digter. På billedet ses Catul, som man forestillede sig ham i det 16. årh., og farverne er lagt på endnu senere. Der findes ingen samtidige afbildninger af Catul. © Scanpix/Science Source


Caius Valerius Catullus
blev født i Verona i 87 eller måske 84, og han døde i 54. Sit korte voksenliv levede han i pausen mellem to diktaturer: Sullas og Julius Cæsars. Verona ligger mellem Alperne og Po; så Catul er født i ”Gallien på denne side af Alperne”, Gallia cis-alpina. Set fra Rom er han ”fra den anden side af Po”, Transpadanus, som han selv siger (i digt nr. 39). Denne herkomst – inden for Alperne, men uden for Po – præger hans liv og digtning. For det første på den måde at hans digtsamling er tilegnet historikeren og biografiskriveren Cornelius Nepos, en anden transpadaner (digt nr. 1), for det andet på den måde at han tilsluttede sig en klub af digtere, neoterikerne, ”de moderne”, af hvem flere var transpadanere, og endelig på den måde at Catul hylder disse nordlige egnes herligheder, bl.a. halvøen Sirmio(ne) i sydenden af Garda-søen, hvor han havde en villa. Han er ”herre” i Sirmio, som han siger.

Billede af ”Catuls grotter”, der ligger på halvøen Sirmione i Garda-søen. Catul havde en villa på Sirmione, der ligger nær hans fødeby Verona. Det er dog ikke Catuls villa, der ses på billedet, for den er først bygget nogle år efter hans død. Det er altså eftertiden, der har troet, at det er Catuls villa, og man kaldte det for grotter, eftersom man fandt dem dækket til af jord. © Kristian Purreskov

Baggrunden for denne længsel efter Sirmio er, at Catul i et års tid havde levet helt ovre i Lilleasien som medlem af en guvernørs stab, hans cohors praetoria, hvilket var en fast institution, offentligt finansieret og militært organiseret, i romernes provinsadministration. Guvernøren og hans stab, der også omfattede Catuls kollega Cinna, opholdt sig i Bithynien. De kom hjem engang i 56 – det år, da Cicero den 4. april holdt talen for Cælius, som var Catuls rival om fru Clodias gunst. Med stor frimodighed brokker Catul sig over, at staben ikke fik lov at berige sig ovre i Bithynien, og kalder på den konto guvernøren, Memmius, for en irrumator, en mundboller (10.12). Lucrets’ digt Om Verdens Natur er tilegnet samme Memmius. Catuls bithynske eventyr kom der ikke nogen romersk karriere ud af, men et legende, let parodisk digt til Sirmio (nr. 31) og desuden digt nr. 10, som ved sin forening af løs pludren og stram pointe er på højde med de mest livsnære og velskabte af Horats’ satirer og Martials epigrammer.