Log ind
Leksika
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Homerfortolkningen i antikken

Digtene er omtalt af rigtig mange af antikkens forfattere, og næsten altid positivt. En vigtig undtagelse er Platons vurdering af digtene, som på basis af en etisk/religiøs fortolkning ville forbyde dem i sin idealstat. Han mente nemlig, de var skadelige for den opvoksende ungdom især pga. af den ofte anstødelige optræden, som Homer tillægger guderne (se Platon, Staten, især 2. og 10. bog).

Aristoteles om Homer

En betydningsfuld vurdering af Homer i forhold til anden episk digtning kan man imidlertid læse i Aristoteles’ værk Om digtekunsten. Aristoteles bedømmer Homer som mønsteret for alle epikere  på baggrund af en æstetisk/litterær tolkning .

Han roser Homer som den mest fremragende epiker, fordi han har forstået at samle handlingen i såvel Iliaden som Odysseen til et sluttet hele, der har ”en begyndelse, en midte og en slutning”.

Man må give Aristoteles ret i, at begge digte trods deres monumentale omfang hver især fastholder deres grundlæggende tema, Iliaden vredesmotivet og Odysseen hjemkomstmotivet. Aristoteles understreger imidlertid, at en epiker ikke bør opbygge sin fortælling som en historisk fremstilling, altså en begivenhedsrække. Som negativt modstykke til Homer nævner han flere af De kykliske digte. Aristoteles siger mistrøstigt, at de fleste epikere faktisk går til værks på den måde, som han fraråder, altså bruger en opremsende komposition.

Filosoffen og videnskabsmanden Aristoteles var en af sin tids største tænkere. Han beskæftigede sig med alt fra poesi til biologi, og den dag i dag påvirker hans idéer og tanker stadig filosofien og videnskaben. ©Alk. Horemi/Bridgeman/Scanpix

Tabte græske eposser

Der er ikke fra senere arkaisk tid eller klassisk tid bevaret episke værker, så man kan efterprøve Aristoteles’ dom. Man kender til et antal digternavne og titler, bl.a. Panyassis fra Halikarnassos, en ældre slægtning til Herodot. Hans digt om Herakles’ bedrifter lader til at have haft et godt ry. Også fra klassisk tid kendes enkelte navne og titler på tabte eposser, men genren lader ikke til at have spillet en væsentlig rolle længere. Interessen samlede sig om andre genrer, især dramatik, prosa og ikke mindst historieskrivning.

Aristarch og Homer

I hellenistisk tid foregik en systematisk Homerfortolkning ved de store lærdomscentre i Pergamon og Alexandria. I sidstnævnte sted virkede Aristarch i 2. årh. f.v.t. Han gjorde en stor indsats for at finde frem til en pålidelig Homertekst. Foruden den tekstkritiske udgave har Aristarch værker også indeholdt litterære tolkninger og vurderinger. I hellenistisk tid var der enkelte lærde, der mente, at Iliaden og Odysseen må have haft hver sin digter. Men den helt overvejende mening var at betragte Homer som ophavsmand til begge digte og i øvrigt som den uovertrufne poet, ofte simpelthen kaldt digteren.