Log ind
Leksika
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Det homeriske spørgsmål

Fortolkning af Iliaden og Odysseen  har været uløseligt forbundet med det såkaldte homeriske spørgsmål, der for alvor blev rejst i sidste halvdel af
1600-tallet. Det er spørgsmålet om digtenes tilblivelse, dvs. spørgsmål om forfatter(e), affattelsestid, enhed eller mangel på enhed:

Tre forskellige tilgange til det homeriske spørgsmål

Analytikere eller separatister antog, at flere forfattere havde været virksomme. Nogle anskuede dette sådan, at digtene havde en oprindelig kerne, som var blevet forøget med stadige tildigtninger. Andre mente, at digtene var sammensat af flere eller mange oprindelig kortere digte. Analytikernes analyse har bygget på et indgående arbejde med digtene ud i alle detaljer og har bidraget med mange nyttige iagttagelser, men mange har haft ringe sans for, hvor fremragende de foreliggende værker er trods de påpegede inkonsekvenser og andre problemer.

Unitarer kalder man de fortolkere, der antog enhed i forfatterskabet (til unitarerne regner man normalt også fortolkere, der mener, at hvert digt har sin forfatter). Fra unitarernes side er der leveret mange gode tolkninger af digtene i deres helhed med god forståelse for deres digteriske styrke. Dog har man undertiden taget let på de problemer, analytikerne har fremdraget.

Teorien om Traditionsbetinget, mundtlig poesi er den teori, der siger, at De homeriske digte, som vi kender dem, er slutstenen på en lang mundtlig overlevering, kaster et nyt lys over det homeriske spørgsmål. Man kan være sikker på, at der har gået en lang tradition forud for den skrevne version, for formelsproget og hele det digteriske kunstsprog er ikke én mands eller én generations værk.
I 1930'erne opdagede man, at der lå en mundtlig kompositionsteknik bag Iliaden og Odysseen. Digtene var altså lavet af digtere, der hverken kunne læse eller skrive. Man forskede derfor meget i værkernes formelsporg, fordi man mente, det var formelsproget, der havde styret den mundtlige digteriske proces, dengang digtene blev til. I dag er man begyndt at forske mere i de æstetiske valg, der også har styret denne proces.