Log ind
Leksika
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Akropolisbyggerierne

Siden perserne havde hærget Athen og raseret Akropolis i 480 f.v.t., havde helligdommen ligget hen med de røgsværtede ruiner af den gamle indgangsbygning, det gamle Athenatempel samt et ufærdigt nyt tempel, det såkaldte Før-Parthenon. Før-Parthenon var nok blevet påbegyndt i 480'erne til minde om sejren ved Marathon og stod i nogle få meters højde, da perserne indtog Athen. Men da stilladserne brændte, blev marmorblokkene så ødelagte af varmen, at byggeriet ikke kunne genoptages. Nogle af marmortromlerne fra templets søjler blev bygget ind i Akropolis’ nordmur, og i øvrigt fik Akropolis lov at ligge hen med sine ruiner.

Igennem 30 år brugte man de gamle ruiner til de årlige fester for Athena, men i 449 f.v.t. besluttedes det at rydde op og bygge nye templer på Akropolis. I 447 f.v.t. begyndte byggeprogrammet, og mindre end halvtreds år senere stod 4 af Antikkens berømteste bygningsværker færdige på Athens gamle borgklippe: Parthenontemplet, Propylæerne, Erechtheion og Niketemplet.

Regnskab for byggerierne

Byggerierne bragte arbejde og velstand til byens borgere, og mange håndværkere lokkedes uden tvivl til fra andre egne bl.a. fra Jonien, hvor der ikke længere var arbejde at få. Dele af de regn-skaber, som bygningskommissionen hvert år lod indhugge på stenplader, er bevaret, og de giver detaljerede oplysninger om byggeriets praktiske og administrative sider.

Af regnskaberne for Parthenonbyggeriet kan man slutte sig ret præcist til en datering af byggeriets forskellige faser. Af regnskaberne fra Erechtheion byggeriet ses det, at slaver og frie arbejdede side om side, år efter år, og man kan se, hvad de fik i løn. Foruden stenhuggere og billedhuggere arbejdede her tømrere, snedkere, smede, blystøbere, malere og forgyldere.