Log ind
Leksika
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Parthenontemplet

Parthenontemplet (447-432 f.v.t.) var det første af byggerierne i det periklæiske byggeprogram og blev bygget af arkitekten Iktinos. Det betragtes med god grund som kulminationen på den græske arkitektur. Det er uden sidestykke i sin håndværksmæssige kvalitet, og dets usædvanlige kraftfulde, arkitektoniske udtryk er blevet værdsat igennem mere end 2000 år lige fra dets færdiggørelse og til i dag.

Parthenontemplet på Athens Akropolis, dorisk tempel i sten med joniske og korinthiske elementer, 447-438 f.v.t.

Templets søjler står på en platform (et stylobat) med målene 30,9 x 69,5 meter og en søjlehøjde på 10,43 meter. Søjletallet på 8 x 17 søjler er usædvanligt, og da søjlegangen (pteron) tilmed er meget smal, får templet dermed en meget bred cellabygning.

Parthenontemplets grundplan.

Dette gav arkitekten mulighed for at eksperimentere med det indvendige rum, hvilket fik stor indflydelse for eftertidens byggerier. Hovedrummet mod øst fik mere harmoniske proportioner end i de tidligere templer, og i modsætning til disse blev den indvendige søjlerække i 2 etager ført rundt bag ved den 12 meter høje Athenaskulptur, som derved syntes at stå i en søjlegård og ikke at være anbragt for enden af en lang søjleallé, som ellers havde været almindeligt tidligere.

Men det mindre vestrum var endnu mere eksperimenterende i sin plan, idet det er det første centralrum i klassisk, græsk arkitektur. Det ses nemlig, at gulvets fliser er anlagt i stadig større rektangler rundt om en enkelt flise, som er anbragt præcis i rummets centrum. I hjørnerne af det tredje rektangel fra centrum stod 4 søjler omkring det samme centrum. Forvitringsspor viser, at søjlerne ikke var doriske, men havde runde baser, og de har derfor traditionelt været rekonstrueret som joniske søjler.

Den korinthiske søjleorden ses for første gang

Men søjler med joniske kapitæler kan næppe have været anvendt stående i en firkant på grund af det joniske kapitæls hjørneproblem. Det er derfor meget sandsynligt, at den tredje af de tre græske søjleordner, den korinthiske, blev opfundet lige præcis til dette rum.

©Martin Bassett

Vi ved med sikkerhed, at Parthenons arkitekt, Iktinos, anvendte den korinthiske orden i et følgende tempelbyggeri, Apollontemplet i Bassae, og korinthiske søjler blev herefter normen i de doriske templers indvendige arkitektur. Også centralrumskonceptet fik store konsekvenser i arkitekturen og blev grundlaget både for udformningen af de store, halvcirkelformede, græske teatre og de elegante rundbygninger, tholoi, i den senklassiske periode.