Log ind
Leksika
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Propylæerne – porten til Akropolis (437-432 f.v.t.)

I 438 var Parthenonbyggeriet kommet så langt, at kultstatuen af Athena kunne indvies, og snart kunne mange af bygningsarbejderne overføres til et nyt byggeri: en ny, monumental indgangsbygning til Akropolis, designet af arkitekten Mnesikles.

Propylæerne på Athens Akropolis, 437-432 f.v.t., ©akg-images/Peter Connolly/scanpix

I 437 f.v.t. gik byggeriet i gang. Som Parthenon blev Propylæerne opført i dorisk orden, men arkitekten Mnesikles stod over for helt andre problemer end Parthenons arkitekter havde gjort. Over et terræn med store niveauforskelle skulle skabes en statelig indgangsbygning, der desuden formidlede adgangen til Niketemplet og inkorporerede en hal mod nordvest. Arkitekten samlede det hele i et stort bygningskompleks bestående af en central indgangshal, som blev flankeret af to tilsyneladende symmetriske sidefløje.

Centralhallen er en rektangulær bygning med 6 doriske søjler på hver kortside. En mur med fem porte deler hallen i to rum, hvoraf vestrummet er omtrent dobbelt så stort som østrummet. I det store vestrum blev marmorloftet understøttet af to rækker slanke joniske søjler.

Den stærke stigning i terrænnet formidles gennem bygningen, der begynder med en række trin op til vestfacaden og fortsætter med en trappe op til portåbningerne midt i bygningen. Indgangshallens gulvniveau er således højere i den østlige del af bygningen end i den vestlige, hvilket afspejles i forskelligt tagniveau over de to dele af hallen. Arkitekten forsøgte desuden at mindske forskellen i taghøjde ved at gøre vestfacadens søjler 30 cm højere end østfacadens og desuden placere dem højt på hele 4 trin, mens østfacadens lavere søjler er anbragt på kun et enkelt trin, så den inde fra Akropolis næsten ser ud til at ligge i et hul. Midt gennem rummet fra vest mod øst løber en rampe, ad hvilken offerdyrene kunne føres op på Akropolis.

Symmetrien i Propylæernes to sidefløje er kun tilsyneladende. I virkeligheden er de meget forskellige. Den sydlige facade dækker over et lille åbent rum, hvis eneste funktion var at give adgang til Niketemplet samt at danne en pendant til nordfløjen. Bag den nordlige facade ligger derimod et regulært rum, som var udsmykket med malerier.

Propylæerne på Athens Akropolis, 437-432 f.v.t., ©akg-images/scanpix

Byggeriet gik i stå i 432 f.v.t., antagelig fordi den truende krig med Sparta krævede, at athenerne sparede ressourcerne til oprustning. Propylæerne forblev ufærdige, og når man ser indgangshallens nord- og sydmur inde på Akropolis, fremgår det klart, at murværket her aldrig har fået den endelige finish. Desuden viser tilhugninger til sidefløjenes tagbjælker og dørkarme tydeligt, at det må have været hensigten at bygge et stort rum mod nordøst og sydøst på hver side af indgangshallen.

Propylæerne har ingen skulpturudsmykning og fremtræder derfor næsten endnu mere nøgtern og alvorlig end Parthenon. Det er faktisk kun Propylæernes indre søjlerække af joniske søjler, der bryder det strenge formsprog. Bygningen slutter sig hermed i sit udtryk tæt til Parthenon, selv om den på grund af sin funktion som indgangsportal ikke kunne have det for græske templer typiske fritliggende skulpturelle udtryk.