Log ind
Opslagsværker
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Historisk rids

Den orientaliserende periode er en af de mest afgørende perioder i den græske kunst. Her brydes det geometriske Grækenlands isolation. Da grækerne i slutningen af den geometriske periode sejlede mod vest og dér grundlagde en mængde kolonier, og mod øst til de gamle kulturlande i Nærorienten, begyndte en rig og omfattende udveksling af kunst og kultur, som i den orientaliserende periode virkelig tog fart.

Krater med tvekamp og Apollon og muser trukket af firspand. Fra øen Melos, ca. 650-600 f.v.t. Nationalmuseet, Athen. ©bridgeman/scanpix

I vest, i det nuværende Italien, blomstrede den græske kultur i de nye, velhavende, græske kolonier, mens lokale befolkninger som etruskerne i det nordlige Italien ivrigt tog det græske til sig både ved at handle sig til græske produkter — som især vaser — og ved at åbne sig for en omfattende græsk indflydelse i deres egen kultur og kunst.

I øst var det derimod grækerne, som entusiastisk tog imod den spændende og rige nærorientalske verdens kultur og kunsthåndværk. Virkningen heraf blev af afgørende betydning.

Korinth

I begyndelsen af perioden markerede indflydelsen fra Syrien og Fønikien sig stærkest i vasemaleriet, men centrum flyttede sig. Mens Athen stod lidt i baggrunden i det meste af den orientaliserende periode, blomstrede byen Korinth og tog helhjertet det nye fra Nærorienten til sig og udnyttede inspirationen til at skabe en helt ny stil i vasemaleriet, som blev en enorm succes.

Senere i perioden blev det også i Korinth og det omliggende, nordlige Peloponnes, at de første, vigtige forsøg blev gjort med – efter orientalsk og ægyptisk forbillede – at skabe en græsk billedhuggerkunst og arkitektur i sten.
Opgang og nedgang
Det er usikkert, hvorfor Athen oplevede en stagnation i 600-tallet f.v.t., men byen synes at have oplevet en nedgang i befolkningstallet. Man har spekuleret over, om Athen kan have været udsat for tørke, epidemier eller andre katastrofer omkring 700 f.v.t.

Det er derimod ikke svært at forstå Korinths succes. Korinth ligger ideelt placeret for den nye tids handelseventyr lige ved den smalle landtange, der forbinder Peloponneshalvøen med det centrale Grækenland. Byen har en havn på hver side af landtangen og åbner sig således både mod øst, mod Orienten, hvorfra de nye kulturimpulser og luksusvarer kom, og mod vest, hvor den lange korinthiske bugt ledte direkte mod de nye, velhavende kolonier i Syditalien og på Sicilien. Disse tørstede efter de østlige eller østligt inspirerede produkter som tekstiler, metalvarer, velduftende olier og farvestrålende keramik, som Korinth kunne formidle. Korinth grundlagde selv Syrakus og Korkyra (Korfu).
I størstedelen af sin blomstringstid i 600-tallet og det tidlige 500-tal f.v.t. var Korinth ledet af tyrannen Kypselos og efter ham hans søn Periander. Tyrannerne var eneherskere, som – ofte med støtte i en bredere befolkning – havde fravristet de magtfulde familier ledelsen af bystaten. Mange bystater, bl.a. Athen, blev i dele af den orientaliserende og efterfølgende arkaiske periode regeret af eneherskere, tyranner og oplevede i den forbindelse betydelig kulturel og økonomisk succes.

   

DEN ORIENTALISERENDE PERIODE
Krater
Krater med tvekamp og Apollon og muser trukket af firspand. Fra øen Melos, ca. 650-600 f.v.t. Nationalmuseet, Athen. ©bridgeman/scanpix