Log ind
Opslagsværker
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Antik skulptur - et mangefarvet ideal?

Her på siden kan du lære om opdagelsen af den farverige antikke verden og den udvikling, der er sket med synet på farverne igennem tiden, ligesom du kan undersøge, hvad opdagelsen af de antikke farver har gjort ved vores vestlige identitet og selvopfattelse.
Inden for de sidste 10 år er arkæologer i samarbejde med diverse naturvidenskabelige forskere og kunstnere begyndt at rekonstruere antikke skulpturer. På billedet ses detalje fra rekonstruktionen af Alexander-sarkofagen. Rekonstruktion lavet af Istanbul Arkæologiske Museum

At antikken ikke var hvid er ikke nogen nyhed. Allerede i nyklassicismen, 1750-1850, fandt man farverester på antikke skulpturer i forbindelse med udgravninger af antikke byer bl.a. Pompeii. Skulpturerne var meget velbevaret, og havde derfor mange farverester. Men opdagelsen fik ikke konsekvenser for eftertidens syn på den antikke skulptur, faktisk blev opdagelsen ignoreret.

På denne måde forblev den hvide antikke marmorskulptur idealet indenfor kunstverden, ligesom det havde været længe (f.eks. Michelangelos marmorskulptur af Kong David fra 1501-04), og dette ideal har lige siden inspireret mange af tidens store tænkere. I dag er der bred enighed blandt forskere om, at antikken var mere farverig end tidligere antaget– selvom det nok stadig er hvid marmor, de fleste tænker på, når samtalen drejer sig om den højklassiske kunst i Athen og Parthenontemplet.

Nedenfor kan du se en 360° optagelse af et hoved fra en skulptur af en ung mand (en kouros). På skulpturen kan man stadig se rester af bemaling, specielt i øjnene og i håret.

Hoved af Kouros i marmor, ca. 530-520 f.v.t. Fra Kerameikos-gravpladsen i Athen. Kan i dag findes på Ny Carlsberg Glyptotek, København. En kouros er en skulptur, der forestiller en mand. En kourosfigur kunne i antikken besidde flere forskellige funktioner – for eksempel kunne de fungere som votivgaver til guderne eller tjene som gravskulpturer. De kunne også både forestille guder og mennesker. Hovedet her har siddet på en ung, nøgen mand og er fundet på en gravplads i Athen. ©Roberto Fortuna

At se de antikke skulpturer og templer fyldt med farver og mønstre bringer os på en gang tættere på antikken samtidig med, at det bringer os længere væk, fordi ideen om antikken som hvid er så forankret i os.
Men hvordan har ideen om den græske hvide kunst kunne dominere i så lang tid, hvis man hele tiden har vidst, at antikke skulpturer havde farver? Se videoen herunder og få svar på, hvordan den antikke hvide marmorkunst blev det dominerende symbol på antikken, og alt det, som antikken repræsenterer.
Fakta om Winckelmann
  • Johann Joachim Winckelmann, tysk arkæolog og kunsthistoriker (1717-1768).
  • Første udgaven af Winckelmanns bog Antikkens Kunsthistorie udkom i 1764.
  • Efter Winckelmanns død i 1768 udkom en ny udgave af bogen med rettelser.
  • Redaktionen til denne anden udgave, som bl.a. talte den tyske forfatter Goethe, udlod dog nogle af Winckelmanns notater bl.a. erkendelsen af, at den græske skulptur var bemalet.
  • Winckelmanns værk havde stor betydning for opfattelsen af antikken og den antikke kunst, og han anses stadig som den moderne arkæologis fader.


BILLEDER
Alexander-sakrofagen
Inden for de sidste 10 år er arkæologer i samarbejde med diverse naturvidenskabelige forskere og kunstnere begyndt at rekonstruere antikke skulpturer. På billedet ses detalje fra rekonstruktionen af Alexander-sakrofagen. Rekonstruktion lavet af Istanbul Arkæologiske Museum