Log ind
Opslagsværker
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker

Historisk rids

I perioden 450-400 f.v.t. opnåede Athen sin største politiske og økonomiske magt, og i denne periode blev byens mest berømte arkitektur- og kunstværker skabt. Men det var ikke nogen homogen periode. Den begyndte med, at byen stod på tinden af sin magt, og den sluttede efter 27 års opslidende krig med Athens totale nederlag til Sparta i 404 f.v.t.

Det athenske imperium

I 478 f.v.t., umiddelbart efter Perserkrigen, havde Athen sammen med sine allierede omkring Ægæerhavet dannet Det Deliske Søforbund, der med Athen i spidsen havde til formål at danne forsvar mod fremtidige persiske angreb. Forbundsfællerne skulle bidrage med skibe eller – hvad de fleste foretrak – med penge til det fælles forsvar. Men perserne kom ikke igen, og i 449 f.v.t. sluttede Athen fred med perserne.

På det tidspunkt havde Athen for længst indrettet sig på de store medlemsbetalinger, og da de i 454 f.v.t. af sikkerhedsmæssige grunde havde fået overflyttet forbundskassen fra den fælles Apollonhelligdom på den lille ø Delos til Athen, rådede de fysisk over midlerne. Da truslen fra perserne var forsvundet, ville mange forbundsfæller gerne slippe for yderligere betalinger, men Athen slog nu hårdt ned på dem, der forsøgte at frigøre sig.

I 438 f.v.t. stod Parthenontemplet på Akropolis færdigt som et vidne om byens storhed. ©akg-images/Scanpix

Athen havde udviklet sig til et imperium, og den strålende højklassiske kultur og mange af omkostningerne til Athens demokratiske styre finansieredes af de nu ufrivillige bidrag fra de tidligere allierede. Bidragene har tilsyneladende været en betydelig byrde for forbundets medlemmer, for det rige, græske Vestlilleasien, der i arkaisk tid havde blomstret under persernes direkte eller indirekte indflydelse, gik helt i stå i de ca. 100 år, området var ”befriet” af athenerne. Først da de græske byer i Vestlilleasien igen kom under persisk herredømme efter ”Kongefreden” i 386 f.v.t., genopblomstrede området i en ”Jonisk Renæssance”.

Den Peloponnesiske Krig

Sparta havde med bekymring set Athen udvikle sig til et stærkt imperium med voksende magt i deres fælles interesseområder. Det endte i 431 f.v.t. med starten på Den Peloponnesiske Krig, som med forskellige afbrydelser varede til 404 f.v.t., hvor Athen måtte give op og gå ind på Spartas fredsbetingelser, som bl.a. medførte en kortvarig afskaffelse af den demokratiske styreform i Athen.

Den athenske hærs nederlag til spartanerne på Sicilien nær Syrakus. ©akg-images/Scanpix

Den Peloponnesiske Krigs tid var en voldsom periode, der begyndte med en pest, der måske kostede en tredjedel af byens borgere livet, deriblandt Perikles i 429 f.v.t. Men også krigen medførte omfattende tab af menneskeliv. Da Sparta var stærkest til lands, måtte Athen i meget lange perioder forskanse sig inden for byens stærke fæstningsmure, mens spartanerne ødelagde gårde og marker i hele Athens opland, Attika. Den største athenske tragedie var, da den athenske hær efter et to år langt forsøg på at indtage Syrakus på Sicilien blev slået, og soldaterne endte deres dage i Syrakus’ stenbrud.

Perikles og det athenske demokrati

Det athenske demokrati var styret af folket, men folket blev ledet af nogle begavede og ambitiøse borgere, som kunne begå sig på møderne i demokratiets øverste instans: Folkeforsamlingen. En sådan leder var Perikles, der kom til magten i 461 f.v.t. og styrede udviklingen gennem sine taler på folkeforsamlingen og sin formelle position som en af de militære ledere, strategerne.

Marmorportræt af generalen og politikeren Perikles, romersk kopi af græsk original fra ca. 425 f.v.t. British Museum, London. Perikles havde store ambitioner på Athens vegne både politisk og kulturelt. Den gravtale, som historikeren Thukydid (2,35-46) tillægger ham i forbindelse med begravelsen af de første faldne under Den Peloponnesiske Krig, er et enestående værdifuldt vidnesbyrd om det raffinerede syn, som Perikles – ifølge Thukydid – havde på det athenske demokrati og borgerfællesskab. Denne vision må også ses som den mentale baggrund for det højklassiske Athens kunst og arkitektur, indtil Den Peloponnesiske Krigs ulykker væltede ind over byen. ©bridgeman

   

DEN HØJKLASSISKE PERIODE
BILLEDER
Parthenontemplet
438 f.v.t. stod Parthenontemplet på Akropolis færdigt som et vidne om byens storhed. ©akg-images/Scanpix