Log ind
Opslagsværker
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker
Af Marcel Lysgaard Lech

Introduktion til tragedien

Den græske tragedie er i dag repræsenteret ved de tre store athenske tragediedigtere: AischylosSofokles og Euripides, som alle var aktive i 400-tallet f.v.t. Vi har i dag overleveret 33 tragedier, hvilket kun er en lille procentdel af den samlede produktion af dramaer, der blev skrevet gennem 400-tallet, det århundrede hvor Athen nåede sit kulturelle, militære og politiske højdepunkt.
Tragedien er en del af storgenren drama, som adskiller sig fra storgenrerne epik og lyrik. Læs mere om drama og genrens kendetegn
En tragedie kan defineres som skuespil i høj stil, på vers, oftest med en katastrofal eller ulykkelig slutning. Personerne i tragedien er oftest mytiske karakterer og situationen er alvorlig.

Begrebet ’tragedie’ stammer fra det græske tragôidía (’bukkesang’). Ordets oprindelse og mening er uklar; måske var den oprindelige præmie for en tragedie en buk eller ged. I 400-tallet f.v.t.betegner tragôidía allerede genren.

Den græske tragedie blev en succeshistorie i den vestlige kultur. De klassiske værker blev udgangspunkt for megen senere europæisk dramakunst; de opføres stadig massivt og er udgangspunkt for fortsat anvendelse af genren i nye former.

Udover de tre kanoniske tragediedigtere spillede guden Dionysos (myto) også en stor rolle i dramaets liv i det antikke Athen. Rødfiguret krater (vinkar) med scene fra Dionysosfesten i Athen, hvor guden er i centrum. Nationalmuseet, København.


BILLEDER
Rødfiguret krater med scene fra Dionysosfesten
Udover de tre kanoniske tragediedigtere spillede guden Dionysos (myto) også en stor rolle i dramaets liv i det antikke Athen. Rødfiguret krater (vinkar) med scene fra Dionysosfesten i Athen, hvor guden er i centrum. Nationalmuseet, København.