Log ind
Forløb
Tidslinje
Genrer
Kunst/Arkitektur
Tema
Bibliotek
Mediearkiv
360-grader
Leksika
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Metodeleksikon
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker
Metode
Epos
– Homer
– Hesiod
– Apollonios Rhodios
– Vergil
Lyrik
– Alkaios
– Archilochos
– Pindar
– Sapfo
– Solon
– Tyrtaios
Tragedie (drama)
– Aischylos
– Sofokles
– Euripides
Komedie (drama)
– Aristofanes
– Menander
Filosofi
– Platon
– Aristoteles
Retorik
Historieskrivning
– Herodot
– Thukydid
– Xenofon
Videnskab
– Hippokrates
Romersk litteratur
– Catul
– Cicero
– Horats
– Juvenal
– Lucan
– Lucrets
– Martial
– Ovid
– Petronius
– Plautus
– Sallust
– Seneca
– Tacitus
– Vergil
– Den romerske elegi: Tibul og Properts
Antik mytologi
– De 14 mytekredse
Deukalions slægt
Jason og argonauterne
Belos' slægt (Argos' mytologi)
Herakles og herakliderne
Agenors slægt
Kampen om Theben
Pelasgos' slægt
Atlas' slægt
Asopos' slægt
Athens konger
Pelopiderne
Den trojanske krig
Hjemrejserne
Opret note
Åbn notesbog
Theogonien
Theogonien
, ‘Gudernes tilblivelse’, er titlen på det længste af
Hesiods
digte. Det er blevet til (og måske nedskrevet) omkring år 700 f.v.t. og er på godt 1000
heksametre
. I Theogonien skildrer Hesiod verden fra
Chaos
indtil den
olympiske gudeslægts
magtovertagelse. Hertil kommer et kort tillæg om børn af guder og mennesker, heltene. Digtets ‘skabelsesberetning’ er styret af forestillingen om en
succession
af gudeslægter og falder i tre store dele med en lang række
digressioner
.
Hesiods Theogoni er utvivlsomt i slægt med de digte og fortællinger om gudernes tilblivelse, som religionshistorikere i de sidste århundreder har fundet over hele verden, men alt tyder på, at Hesiods umiddelbare inspirationskilde er en mundtlig græsk tradition, som i hvert fald går tilbage til
mykensk tid
. At der bag ved denne tradition er en forbindelse til bl.a. babyloniske myter, hersker der almindelig enighed om. Samtidig udmærker Hesiods digt sig ved at være en fortælling løsrevet fra kulten, mens de theogonier, man kender fra så forskellige steder som Babylon, Indien, Japan, Hawaii og Ægypten, alle har det tilfælles, at de indgår i kultiske sammenhænge.
Titanomachien og Gigantomachien
For eftertiden blev Hesiods fremstilling af gudeslægterne og deres indbyrdes kampe grundlaget for opfattelsen af den fjerne fortid, da verden blev til og guder og mennesker blev skabt. Hesiods digt var dog ikke det eneste, som beskæftigede sig med de fjerne tider. Et par digte med titlerne Titanomachien og Gigantomachien beskrev ‘Kampen mod titanerne’ og ‘Kampen mod giganterne’, men som så mange andre theogonier fra 600- og 500-tallet kendes de nu kun som titler eller i bedste fald gennem sparsomme fragmenter.
Zeusalteret i Pergamon (ca. 170 f.v.t.) skildrer i dramatiske relieffer kampen mellem de gamle guder og de nye olympiske sejrherrer. I Pergamon blev kampen tolket allegorisk som den nye græske civilisations sejr over den gamle verden. På billedet ses en gigant, som segner under angrebet fra havhesten Triton, Poseidons søn. Pergamonmuseet i Berlin. ©Bridgeman/Scanpix
Apollodors kilder
Apollodors kapitel om urtiden og gudernes skabelse bygger først og fremmest på Hesiod – dog uden at nævne ham – men et par steder citerer han andre kilder:
Homer
, den arkaiske mytograf Ferekydes og epikeren Panyasis. For den moderne læser, der kan sammenligne med Hesiods storslåede, langsomt fremadskridende
heksameterdigt
, virker Apollodors fremstilling sommetider en smule fad og lidt utilfredsstillende. Grunden er formentlig den, at Theogonien for Apollodor først og fremmest er det nødvendige fundament for alle de øvrige historier, og at han med sine høje forventninger til læserens baggrundsviden lader meget usagt eller kun berører visse temaer ganske overfladisk. Det er fx overraskende, at de olympiske guder, der i moderne mytologier får så megen omtale, kun lige nævnes for
genealogiens
skyld.
Mytefortællingerne er inddelt i tre hovedafsnit:
De tre gudegenerationer: Uranos, titanerne og de olympiske guder
.
Titanernes og de olympiske guders børn
samt ekskurser om de følgende slægtled herunder musernes børn og
Apollon og Artemis
.
De sidste kapitler handler om to mislykkede forsøg på at styrte de olympiske guder fra magten.
Forskel på Hesiods og Apollodors fortællinger
De to første guders navne er identiske med naturfænomener: Himmel (Uranos) og Jord (Gaia, hos Apollodor kaldet Ge), men mens Hesiod desuden opregner en række
personifikationer
(fx Natten og hendes børn), er Apollodors tidlige gudegeneration udelukkende befolket af monstre af forskellig art. Dette skyldes uden tvivl, at Apollodor er økonomisk i sin genealogi allerede fra begyndelsen. Personifikationerne (et abstrakt fænomen som fremstilles som en person) har ingen funktion i de følgende myter og er ikke nødvendige for fortællingen. Derfor er de sorteret fra. Man lægger også mærke til, at Hesiod omtaler en tilstand, chaos, der egentlig betyder ‘gab, åbning’, som fandtes før kosmos, ‘den ordnede, smukke verden’. Det teologiske problem om verdens skabelse holder Apollodor sig langt væk fra og bruger slet ikke ordet chaos. Om det skyldes, at han mere eller mindre bevidst overtager den fremherskende antikke opfattelse af verden som en i princippet evig størrelse, kan man ikke vide. Men det er nærliggende at tro det.
De første væsner
Det er også meget sigende, at mens Hesiod nævner Gaia og
Eros
som de første væsner efter chaos, har Apollodor en konventionel magtteori som sit udgangspunkt: Uranos er den første, der hersker. Han er til gengæld også den første af urguderne, som forsvinder, mens Gaia-Ge fortsætter med at bringe børn til verden og øve indflydelse på dem i meget længere tid. Det medfører også, at Apollodor er nødt til at lade Uranos som aktivt handlende væsen afløse af uranos i betydningen ‘himmel’, der bliver overtaget af
Zeus i afsnit 4
.
⇒
MYTEFORTÆLLINGER
Uranos, Ge og deres børn
Titanernes oprør
Kronos' styre
Zeus tager magten
Titanernes børn
Zeus' børn
Ekskurs om musernes børn
Hefaistos
Athenes fødsel
Apollon og Artemis
Orion
Poseidon
Demeter og Persefone
Giganternes oprør
Tyfons oprør
KLASSISKE TEKSTER
Hesiod:
Theogonien
RESSOURCER
Gudernes slægtsforhold
Heltenes genealogier
Hvad er en myte?
Tidslinje
Kunst og arkitektur
Forfatterleksikon
Kultur
Litterære begreber
Mytologisk leksikon
Udvalgte værker
Referencer
BILLEDER
Oversigt
{A8A00E12-0F84-43CE-8A96-087635E4DEFD}
{C6C7448D-362D-43D7-ACF7-28C9054DB503}