Introduktion til tragedien

Den græske tragedie er i dag repræsenteret ved de tre store athenske tragediedigtere: Aischylos, Sofokles og Euripides, som alle var aktive i 400-tallet f.v.t. Vi har i dag overleveret 33 tragedier, hvilket kun er en lille procentdel af den samlede produktion af dramaer, der blev skrevet gennem 400-tallet, det århundrede hvor Athen nåede sit kulturelle, militære og politiske højdepunkt.
En tragedie kan defineres som skuespil i høj stil, på vers, oftest med en katastrofal eller ulykkelig slutning. Personerne i tragedien er oftest mytiske karakterer og situationen er alvorlig.

Begrebet ’tragedie’ stammer fra det græske tragôidía (’bukkesang’). Ordets oprindelse og mening er uklar; måske var den oprindelige præmie for en tragedie en buk eller ged. I 400-tallet f.v.t.betegner tragôidía allerede genren.

Den græske tragedie blev en succeshistorie i den vestlige kultur. De klassiske værker blev udgangspunkt for megen senere europæisk dramakunst; de opføres stadig massivt og er udgangspunkt for fortsat anvendelse af genren i nye former.

⇒